Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Rusmiddelpolitik

Almindelig politik:

Det er skolens holdning, at lærere og elever har ansvar for hinanden, både når det gælder menneskelig udvikling og trivsel, og når det gælder elevens faglige udbytte af undervisningen.

Skolen vil gerne danne rammen for et positivt socialt fællesskab og udfoldelse af børne- og ungdomskulturen.

Er skolen af den opfattelse, at en elev af forskellige årsager, herunder indtagelse af alkohol eller andre rusmidler, er forhindret i at få fuldt udbytte af undervisningen, vil dette blive taget op i en samtale med klasselæreren.

Skolen skal sikre, at eleverne får relevant viden om rusmidler, og at der skabes rammer for samtale og udveksling af holdninger på dette område, så eleverne kan få et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol og andre rusmidler.

Skolen forpligter sig derfor til at afholde oplysende arrangementer om alkohol og andre rusmidler i 6. årgang og/eller 7. årgang. Arrangementerne afholdes klassevis sammen med klassens elever og forældre. Klasselæreren er ansvarlig for, at disse arrangementer gennemføres.

Det tilstræbes, at disse arrangementer følges op i relevante fag (bl.a. biologi og dansk) med henblik på at skabe rum for uddybende dialog om ungdomskultur og samværsformer i forhold til alkohol og rusmidler. Klasseteamet aftaler proces og ansvarlighedsperson. Det skal fremgå af klassens årsplan, hvem undervisningen er henlagt til.

Temaet "Alkohol og andre rusmidler" er del af undervisningen i 8. årgang og 9. årgang. (Undervisningen gives i henhold til trinmål for sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab). Det skal fremgå af klassens årsplan, hvilken fagperson undervisningen er henlagt til. Klasselæreren er ansvarlig for denne undervisning, men klasseteamet kan afgøre, hvem der forestår undervisningen.

 

Gældende regler:

Der må ikke indtages alkohol eller andre former for rusmidler i skoletiden.

Eleverne deltager aktivt i undervisningen og må derfor ikke møde påvirkede af nogen form for rusmidler.

Der må ikke indtages alkohol eller andre rusmidler på skolerejser og lejrskoler.

 

Sanktioner:

Overtrædelse af gældende regler behandles i henhold til bekendtgørelse om god ro og orden i folkeskolen.

 

Behandlet i § 22 udvalget 10. januar 2005

Behandlet i SU 25. januar 2005

Godkendt af skolebestyrelsen 3. februar 2005

 

 

Gunnar Villumsen